Vi er begge vokset op på landet, hvor dyr var en del af vores hverdag.
Snehvide
Min (Anders’s) yndlings kat var Snehvide, en sort huskat med hvide striber, som i øvrigt fødte en hvid killing en morgen, få cm fra mit øre.
Killingen var ikke helt almindelig, og fik naturligvis navnet Xantippe, opkaldt efter Sokrates hustru som var både skrap i mæle og gerning – hvilket passede meget godt til killingen.
Og efter vi flyttede hjemmefra har vi begge haft kat.
Den første kat vi havde sammen var PET, en Siameser af den gamle type, og en meget selvstændig kat.
PET
Nu kan det nok undre at have en kat der hedder PET, men faktisk er den opkaldt efter en computer og ikke Politiet Efterretnings Tjeneste.
Det skyldtes at den første computer jeg købte, mens jeg var under uddannelse, var en lille 25 Kgs maskine med hele 2 båndstationer – en Commodore Pet.
Da computeren efterfølgende blev solgt videre, og vi fik Siameser katten, ja så blev den opkaldt efter computeren som jeg savnede (selvom jeg naturligvis havde en ny computer)
I øvrigt er det sidste jeg hørte til den gamle computer, at den i 2002 levede videre i Tyskland.
PET havde vi i 17 år, indtil han på grund af gigt ikke kunne mere.
PET
Han var på mange måder en kat, som vi også i dag sammenligner vores katte med, da han i den grad satte præg på vores familie. Og så var han på ingen må uintelligent, men dog speciel.
Som f.eks. når han gik hen til spanden med de saltede sild, som var til udvanding. Huggede en saltet sild, drak vand og derefter gik i tissebakken, hvorefter han startede forfra.
Han var i øvrigt den første kat vi havde, som tidligt vænnede sig hunde, og de vænnede sig til ham.
Både vores egne hunde, men også forældres og bekendtes hunde lærte hurtigt at have respekt for vores katte.
Vi har desværre ikke billeder af alle vores katte, så der er nogle som jeg hurtigt springer over, for det er jo ikke en historie time.
Foruden nogle huskatte fra internater, har vi bla. haft en blå Engelsk Brite som blev kaldt Mulle, da hans stamnavn var så kompliceret at udtale, at vi opgav at udtale det.
Mulle er så til gengæld den kat som har gjort mest opmærksom på sig selv, på den negative måde.
I daglig tale blev han ofte omtalt som dummedyret, bla. fordi han har præsteret at ville drikke af vores havebassin, faldt i og svømmede over på den anden side. For så lige efter at gentage det hele 2 gange mere.
Han havde virkelig ikke mange brikker at flytte med, og er nok grunden til at vi ikke valgte at forsætte med Briter.
Thor var vores første Maine Coon, og han er grunden til at vi har valgt at opdrætte Maine Coon.
Ligesom Siameseren PET markerede sig i vores liv, så gjorde Thor det også.
Som killing var han meget aktiv, og meget opmærksom på hvad der skete. Men også meget nysgerrig.
Hvilket nok nogle gange bragte ham lidt i problemer, især når han kom for højt op. Han er også den eneste af vores katte som har kunnet gå op ad stiger. Han fandt aldrig ud af at gå ned af stigen igen, men løb nærmest ned – sådan lidt tilfældigt.
Thor
Men han var en utrolig kærlig kat, som stadig er meget savnet. På mange måder har han formået at overskygge vores Siameser PET, da han havde en meget stærk personlighed, og den absolut mest intelligente kat vi har haft.
Nogle karaktertræk som helt klart har gjort at vi har forelsket os i Maine Coon racen.
Og så har vi i mange år været til store dyr, som f.eks. Labador, Golden Retriever og Orpington høns (hvor en renset slagte kylling vejer ca. 2300g).
Og grunden til vi valgte at få en Maine Coon første gang, var at hjemmeplejen kørte lidt hurtigt op og ned ad vejen. Så vi skulle have en kat, som bilerne ville køre udenom – og det kræver jo en stor kat.
Thor er også den eneste kat vi har haft, som har haft sin egen ringeklokke.
I den første del af sit liv, var Thor en friløber. Altså en kat som får lov at løbe frit, uden at være i voliere.
For at hjælpe ham med at kunne signalere at han gerne ville ud, satte vi klokken op til ham. For den anden måde han viste at han gerne ville ud, var at vælte en urtepotte ned fra vindueskarmen – mens han kiggede på os.
Desværre endte det med at vi alligevel måtte fjerne klokken igen, for når han lige var kommet ind – så ville han gerne ud igen.
Men han brugte bla. klokken til at signalere at han gerne ville have mere mad, eller f.eks. mere vand. Det skete ved at han ringede på klokken, og derefter løb hen til det han gerne ville.
Det tog ham 1 dag at lære hvad klokken kunne bruges til, og han fandt selv ud af hvad den også kunne bruges til.
Han er ganske enkelt årsagen til at vi forelskede os i racen, selvom vi ikke forventer at nogen af hans efterfølgere bliver på højde med hans måde at være på.
Desværre måtte vi sige farvel til Thor, mens vi havde Sasquash som killing.
Thor var blevet syg, og det viste sig kort efter billedet hvor han ligger under dynen, at det var galt med hans nyrer. Efter både kost omlægning og prøver, viste det sig desværre til sidst at det ikke mere var den kat vi kendte. Han var genske enkelt forpint.
Og han er nok også den af vores katte, som jeg har haft de største problemer med at sige farvel til. Det er aldrig let …
Heldigvis kom dyrlægen hjem til os, og lagde ham til at sove.